Vælg en side
Status på sygdommens udvikling 2 år efter diagnosen

Status på sygdommens udvikling 2 år efter diagnosen

Sygdomssymptomerne er så diffuse og svingende, at det er svært at mærke sygdommens reelle udvikling – ind imellem bliver jeg helt chokkeret, og ked af det over, hvor hurtigt det går ned af bakke, og andre gange husker han ting, som jeg...
Når krise bliver til hverdag

Når krise bliver til hverdag

Vi var om nogen klar over hvilke udfordringer vi stod overfor. Vi kendte til sygdommen på nærmeste hold fra Bjørns mor som døde af sygdommen i 2012, og fra min mor som havde fået diagnosen i 2008 og som senere døde som følge af sygdommen i 2015. En frygtelig sygdom...
Det er nemt at blive offer

Det er nemt at blive offer

Hvordan undgår vi som pårørende at blive offer for sygdommen. Det er nemt at ende i offerrollen, at underlægge sig sygdommens betingelser, ikke kun som Alzheimer ramt, men også som nærmeste pårørende. Ønsket om at tage smerten på sig, at kompensere den Alzheimer ramte...
Børnene

Børnene

Hvordan beskytter vi børnene – er den umiddelbare tanke, der rammer én som forældre, når Alzheimer eller anden dødelig eller kronisk sygdom bliver en del af hverdagen Svaret er – det kan vi ikke – og det mener jeg heller ikke vi skal. Vi valgte at...
En epoke er slut – behov for at tage afsked

En epoke er slut – behov for at tage afsked

Afsked med det gamle Jeg er ved at pakke vores hus ned. Vores hjem igennem 14 år. Det har været en lang proces at nå hertil, med ombygning i vores nye drømmehjem. Egentlig skulle det bare være en praktisk foranstaltning at pakke huset ned, hurtigt og effektivt, men...
Stilhed og taknemmelighed

Stilhed og taknemmelighed

Torsdag morgen ramte stilheden mig. Efter 4 hektiske dage med flytning, skolestart, gymnasiestart, byggemøder, frustrationer og oprydning i længerne på Gården med Bjørns brødre, samt 2 dages besøg af Per og Lars fra DR dokumentar med kamera, har stilheden ramt mig....