Afsked med det gamle

Jeg er ved at pakke vores hus ned. Vores hjem igennem 14 år. Det har været en lang proces at nå hertil, med ombygning i vores nye drømmehjem. Egentlig skulle det bare være en praktisk foranstaltning at pakke huset ned, hurtigt og effektivt, men kan mærke at jeg har behov for noget andet, til at reflektere, mindes og mærke taknemmeligheden, give afskeden den tid der er behov for.

Minderne

Mine 3 drenge er blevet til unge mennesker i dette hus, mange førstegangsoplevelser, mange juleaftner og fødselsdage med familie og venner, skolearrangementer, fester i haven, grillaftner på terrassen, glæder og sorger. Snakke med naboen over hækken, mange måltider tilberedt i kærlighed til familien. Konflikter og separation fik det hele til at vakle, men vi fandt hinanden igen i vores fælles drømme, fælles projekter og med vores forskellige behov. Mange bekymringer og mange glæder. Venindesnakke, ombygning og træfældning, hundehvalpe og hundetræning. Arbejde og stress. Klargøring af hjembragt vildt, tilberedning og nydelse, passion og oplevelser. Ild i brændeovnen, brænde, brænde, brænde. Fodbold i stuen, trampolin i haven, sygdom og bekymringer. Godnat ritualer med sang, nus, kilden på ryggen og historier.

Her har været godt naboskab med vejfester, og nærmiljø med legekammerater. Ude liv med løbeture, cykelture, lufteture og købmandsture.

Taknemmelig for det liv vi har haft

Meget følger med i vores nye hjem, men det var her de små drenge blev store, og lærte at være selvhjulpne og fornuftige voksne. Det var i disse trykke rammer, i denne fredfyldte oase i dette hus vores familieliv udformede sig og som vores børn er formet af.

Jeg er stolt og taknemmelig over det vi har skabt, og taknemmelig over at have fået lov til at udfolde os i dette helt unikke og skønne hjem.

TAK!