Danmarks Radio og Byggemøde
Vores 2 venner fra DR har været her hele dagen, de er super søde og det fungerer meget uproblematisk, men vi er selvfølgelig på, med 2 fremmede mennesker og et kamera omkring os hele tiden. Men samtidig giver det mig også energi, det er som om, det er med til at give det hele mening.
Dagen sluttede med byggemøde med vores hovedentreprenør, hvor vi fik luft for vores frustrationer over at byggeprocessen på Møllen er gået helt i stå, samt diskussion over de ekstraregninger, de mener vi skal betale førend de vil gå videre. Uhørt dårlig projektledelse, vi fik sat gang i processen og forhandlet lidt, men desværre er en række spørgsmål stadig åbne efter mødet.
Flyttekasser, oprydning, udsmidning
Der mangler så lidt førend vi kan flytte ind, så nu er det svært at vente længere, for det bliver bare så super feeeeeedt!
Samtidig er vi igang i den helt store oprydning på Gården, hvor vi bor nu, hvor der stadig står meget tilbage fra Bjørns forældre, der aldrig er blevet taget stilling til. Bjørns bror har taget et par dage herover, for at de sammen kan rydde op og smide ud. Problemet er bare, at Bjørn ikke er meget for at smide ud, og samler ting, som hober sig op. Det er der ikke noget nyt i, men jeg kan bare frygte, at han drukner, men så længe han kan, skal han have alt det omkring sig, der giver mening og som han holder af.
Behov ?
Muligvis er det bare mit eget behov, for orden og overblik, som jeg overfører på ham, og ikke noget med ham at gøre, omen jeg ved at hans ting, med hans sygdom bliver mit problem med tiden, og det kan gøre min lunte og tolerance lidt kort ind i mellem, når jeg synes der hober sig for meget op.
Seneste kommentarer