Et Liv med Alzheimer
Jeg har valgt at starte denne blog for at lukke Jer ind i mit liv, et liv som så mange andres med medgang og modgang glæder og sorger, mand, børn, arbejde, hunde og drømme, men også med sygdommen Alzheimer.

Alzheimer er ikke så almindeligt i vores alder, så det var et stort chok, da min mand fik diagnosen i en alder af 48 år.

Vi har på smertelig vis set både Bjørns mor og min mor gå bort som følge af Alzheimer. Det har givet os indsigt og erfaringer med en sygdom, som ikke blot nedbryder et menneske, men som påvirker hele familien og de nære relationer.

At have et godt liv sammen her og nu
Bjørns indstiling har fra starten været, at det gælder om at få det allerbedste ud af livet – og det er det, som denne blog handler om – LIVET lige nu og her, med fokus på børnene, vennerne, relationerne, men også drømmene og frustrationerne.

At leve i nuet er en kliché, som kun de færeste formår at mestre. Men med Alzheimer eller med en anden kronisk og/eller dødelig sygdom inden på livet, bliver livet sat i perspektiv og vores måde at tænke på og leve vores liv på udfordret, for hvis vi lader nuet styre af vores bekymringer for den dystre fremtid, forsømmer vi at få det bedste ud af det liv vi har tilbage.

Udfordringer, tanker og reflektioner
Jeg vil bruge bloggen, til at reflektere over vores daglige samvær, evne til nærvær, omsorg, og beskrive de uundgåelige ændringer, der sker i vores relation.

Mine bekymringer for mine 3 drenge, smerten over at miste Bjørn langsomt, kampen for at blive ved med at elske den han er, frustrationen over at mærke hans smerte, uden at kunne tage den fra ham.

I vil kunne følge vores jagt på det gode liv og søgen efter helbredelse og svar på spørgsmål, som umiddelbart ikke giver mening.

At udleve drømmene på trods
Jeg vil skrive om vores vej mod at udleve vores gamle drøm – et liv på Nybjerg Mølle i Egtved.

Vores søgen efter at skabe en ny hverdag, at holde fast i drømmene, og sørge for at vi allesammen kommer igennem som hele mennesker.

Man siger, at Alzheimer er de pårørendes sygdom, det tror jeg, der er mange sygdomme der er. Udfordringen er den samme, hvordan sikre vi os, at sygdommen ikke får lov til at nedbryde os som pårørende og som mennesker med eller uden diagnose.

Jeg glæder mig til at dele med Jer, og håber på at kunne inspirere andre til at rumme livet med alt, hvad det indebærer.

Jeg håber min blog kan blive et frirum, hvor vi kan udveksle de svære følelser, hvor åbenhed, sårbarhed og tillid vil kendetegne dialogen.

Velkommen!

Julie